3 artikler fra Farum Svømmeklub, også publiceret på simma.nu, hvor der er åben for debat.
Hvorfor halter det, og hvad skal der til for at rette op på dette?
Af Peder Wang Hansen, formand for Farum Svømmeklub
Vi har nu gennem snart to år i Farum Svømmeklub haft Thomas Jansson, tidligere svensk landstræner og sportschef, ansat som cheftræner og har derigennem fået perspektiveret rammerne for seniorsvømning i Danmark. Med dette indlæg vil vi gerne dele vores erfaringer og komme med bud på, hvad der skal til for at opbygge velfungerende seniormiljøer på klubniveau. Konklusionen er klar – det står og falder med trænerkompetencen.
Man hører ofte, at der ikke er seniormiljøer af betydning i dansk svømning, fordi svømmerne stopper for tidligt med sporten på eliteplan. Det er jo rigtigt! En hurtig statistik fra DM-lang sidste år viser dette: Andelen af svømmere i finalerne (seksten pr. løb), der var fyldt tyve år (årgang 91 og ældre), var 27 % i gennemsnit, 17 % for damernes og 37 % for herrernes vedkommende. Inkluderer man DÅM-lang gr. I i statistikken og kigger på de seksten hurtigste svømmere i hver disciplin, bliver tallene endnu værre.
I forhold til en formodning om at ens potentiale som svømmer først topper, når man passerer de femogtyve, så er repræsentationen af denne aldersgruppe (årgang 86 og ældre) i finaleafsnittene til DM-lang nærmest forsvindende: 9(!) ud af 544 starter i finalerne – otte hos herrerne og én hos damerne, fordelt på i alt fem(!) svømmere.
Spørgsmålet er så: Hvorfor denne underrepræsentation af voksne svømmere til et dansk seniormesterskab?
Der er selvfølgelig flere faktorer, der spiller ind. Overordnet ser vi to faktorer – tid til sporten ved siden af uddannelse/arbejde (vi taler ikke om fuldtidsprofessionelle) og motivation hos svømmerne. Derudover hører man, at var massen af voksne svømmere større, så ville det i sig selv trække i den rigtige retning. Det er dog ikke her, at tingene starter, men derimod på trænersiden.
Hvordan er det lige, man som elitetræner agerer i forhold til disse voksne svømmere? Hvad er det, der skal være i værktøjskassen for at folde disse svømmere ud på den anden side af de tyve? Som vores egen cheftræner skriver nedenfor, så topper svømmere først på den anden side af de femogtyve, men svømning er (også) i Danmark en børnesport. Hvilket håndværk er det, træneren på kanten skal udøve for at fastholde svømmerne i en voksen alder?
Det er klart, at hvis det fremherskende paradigme i dansk svømning er at træne svømmerne sønder og sammen fra årgangsårene af, så har man skruet volumenknapperne i bund på et tidligt tidspunkt. Når svømmerne så holder op med at vokse, er der ikke meget mere at hente på den front. Det bevirker så, som det ofte ses, at svømmerne står stille, når de når seniorrækkerne. Konsekvensen er, at man mister motivationen grundet en kombination af manglende fremgang og et udifferentieret/uinspirerende træningsregime.
Nøgleordene er involvering og individuel tilpasning med udgangspunkt i den enkelte svømmer. Dette baseres på en grundig analyse af svømmeren både sportsligt samt i forhold til svømmerens samlede situation (uddannelse/arbejde, øvrige liv, kost, restitution/søvn). Betragtes svømmeren blot som en del af gruppen, eller formår træneren at se det enkelte individ i den nævnte helhed? Et andet væsentligt element er at sætte teknikken i centrum, da man stadig på den kvalitative side kan opnå forbedringer, når nu den kvantitative side for manges vedkommende allerede er udtømt, når man når seniorniveau.
Forudsætningen for opbygning af et seniormiljø med voksne svømmere er en trænerprofil, der kan håndtere ovenstående i stedet for bare bevidstløst at forsætte det, der virkede på årgangs- og juniorsvømmere.
Havde vi ansat Thomas Jansson fire år tidligere, så havde vi haft et større materiale af voksensvømmere at arbejde med. Mange nåede at stoppe hos os, før vi med dette tiltag er begyndt at fokusere specifikt på seniorsvømning, og vi er endnu et stykke fra at have nået vores ambition om et elitehold fyldt op med voksensvømmere. Vi ser dog blandt de svømmere, vi har, klare eksempler på, hvad en rendyrket seniortrænerprofil betyder for motivation og udvikling af seniorsvømmere. Omvendt står det også helt klart, at man som svømmer skal have en alder og modenhed til selv at tage ansvar for sin sport for at kunne indgå i det samarbejde mellem svømmer og træner, som seniorsvømning rettelig bør hvile på.
Vi har valgt at fokusere på seniorsvømning, dels af hensyn til sporten som helhed, dels af hensyn til svømmerne, hvem man skylder at skabe nogle rammer, der gør, at de som seniorer kan få det fulde udbytte af den tid og de ressourcer, de gennem mange år har brugt på sporten. Nedenfor giver først Thomas Jansson et bud på, hvad der skal til for at fastholde svømmere i sporten på eliteplan. Dernæst giver Niklas Hedegaard en beskrivelse af, hvad denne tilgang til træningen har betydet for ham som seniorsvømmer.
Læs også: