Af Thomas Jansson, cheftræner, Farum Svømmeklub
Mit udgangspunkt er, at vi ikke har seniorsvømmere, da vores svømmere stopper for tidligt, og at man som svømmer først topper, når man passerer de femogtyve. Først da er alt på plads, som kræves for at kunne præstere bedst muligt.
Svømning er en global idrætsgren, men …
Svømning er en idrætsgren, der bedrives kloden rundt, og ved VM og OL er næsten 200 lande repræsenteret fra alle verdensdele. Konkurrencen er knivskarp og helt på højde med de største idrætsgrene i verden. Desværre får svømningen ikke den respekt i medierne, som den fortjener set i forhold til dette, men måske den rette respekt i forhold til, at antallet af aktive over tyve år er forsvindende få. Vi er en børnesport i manges øjne. Der er dog internationalt en tendens til, at der bliver flere ældre svømmere. Men eksempelvis i Sverige og (endnu værre) i Danmark er der meget få seniorer (svømmere ældre end tyve år), som deltager i de nationale mesterskaber. Årsagerne er mange, og jeg vil berøre nogle af disse i det følgende. Min indfaldsvinkel er, hvad man på klubplan kan gøre for at påvirke situationen.
Baggrunden for mit ræsonnement
Jeg konstaterer, at vældig mange har en dårlig resultatudvikling fra 16 år og opefter. Dette gælder i højere grad for piger end for drenge. Kombinationen af dårlig resultatudvikling og påbegyndt eller afsluttet ungdomsuddannelse gør at mange vælger at stoppe.
Hvad kan den dårlige resultatudvikling efter 16 år bero på?
Der findes helt klart mange faktorer, som spiller en rolle. Dels tror jeg, at træningen op til 16 år har for lidt vægt på teknik. Svømmerne udvikles på trods af dette, hvilket beror på, at de vokser med alle de fordele, det indebærer. Når man siden skal øge træningen fra 16 år og opefter, er der ganske lidt rum for progression.
En anden faktor, som spiller en væsentlig rolle, er den store fokusering på succes ved årgangsmesterskaber samt udtagelse til ungdoms OL og EJM. Her konkurrerer svømmerne, tiljublet af forældre, klubberne og unionen til at fremvise medaljer. Man hører svømmere sige, at de ikke har et mål om at svømme som voksne. Dette er et problem i mange lande og er et stort svigt inden for svømmesporten.
Hvordan kan man så undgå, at svømmerne stopper for tidligt?
Jeg har ingen patentløsning, men jeg har mange ideer omkring det forebyggende arbejde. Jeg ved, at hvis man kan skabe fleksibilitet og individualisering i træningsmetoder og indhold, er man et stykke på vej. Kan man også tænke fleksibelt, hvad træningstider og volumen angår, er man kommet yderligere et stykke. Svømmere kan ligesom andre idrætsudøvere træne visse pas uden træner for at øge mulighederne. Dermed kan eksempelvis studerende udnytte bassinerne eller lave styrketræning midt på dagen.
I dag er der mange svømmere i 15-20 års alderen, som svømmer det, træneren siger uden at forholde sig kritisk til, om det passer til dem. For at undgå dette og for at få engagement og delagtighed fra svømmerens side må svømmerne tidligt uddannes i træningskundskab og gives mulighed for at påvirke træningen. Det indebærer, at svømmeren må involveres i hele træningsprocessen.
Et konkret eksempel
Nedenfor giver Niklas Hedegaard udtryk for tanker omkring de ændringer, jeg sammen med ham har gjort i forhold til hans træning, og hvad det har betydet for ham i forhold til at fortsætte karrieren som seniorsvømmer. Allerede få uger efter vi havde mindsket træningen, indså han, at han havde haft for høje ambitioner (skal ikke læses som at man skal have lave ambitioner) i forhold til alt det, han skulle nå, og at han havde været konstant træt, når han kom til træning.
Liste med vigtige ting i samarbejdet med Niklas
- Søvn og mad i tilstrækkelig høj grad er et krav og skal prioriteres.
- Have balance i hverdagen og ikke føle sig stresset over at skulle til træning.
- Løfte hans egen rolle i udviklingen ved at opfordre ham til at søge egen kundskab.
- Fremme erkendelsen af, at der findes forskellige veje til fremgang.
- Opstilling af målsætninger – både på kort og lang sigt.
- Fokus på nøgleord for træningen: Teknik, teknik, teknik, tålmodighed, tålmodighed, prioritering samt ikke at træne bare for at træne, men at finde frem til det, der passer én bedst. Her har vi også talt om at tænke langsigtet, så man kan nå at prøve forskellige ting af.
Vi har nu i snart to år haft en samarbejdsform, hvor vi prøver forskellige ting. For eksempel er træningen i perioden DKM 2011 til DML 2012 uden styrketræning, men mest fokuseret på den aerobe kapacitet, medens perioden DML 2011 til DKM 2011 fokuserede på løb, styrketræning og specifik sprinttræning. Niklas’ langsigtede mål fra december 2010 går til december 2012. Teknikken har dog hele tiden været i fokus, og her har Niklas selv bidraget enormt til sin tekniske udvikling.
Den daglige træning som jeg ser det
For at få svømmere til at svømme for deres egen skyld og ikke for trænerens skal man opnå delagtighed fra svømmerne side. Jeg arbejder derfor hårdt på at få svømmerne til at tænke selv. Hvis de spørger om noget, prøver jeg ofte at svare tilbage med et spørgsmål.
Vi har blandt de ældre svømmere opnået, at de interesserer sig for hinandens teknik. Svømmerne er en kæmpemæssig og overset ressource, hvad dette angår. De lytter til hinandens kritik, hvilket giver et godt og lærerigt miljø. I den daglige træning har jeg også forsøgt ikke at stille krav om, at svømmerne skal komme til alle træningspas. Jeg vil herved fremme deres egen lyst til at træne.
Sammenfatning
Det er en stor udfordring at ændre den kurs, de fleste klubber befinder sig på, men med små, men tydelige skridt, tror jeg, man her i Farum er på rette vej til at blive en seniorklub og dermed lidt anderledes her i Danmark. Der er flere områder, der spiller en rolle for en lang svømmekarriere, som jeg ikke har belyst. Jeg har valgt at fokusere på de områder, vi umiddelbart kan påvirke.
Læs også: